Sidste blogoplæg

Så er tiden kommet til at jeg er tilbage i Danmark igen, og nu skal skrive sidste blogoplæg. Den sidste tid har budt på videre arbejde på hønsehuset sammen med pedellen og arbejdet sammen med de snedkerdrenge der stadigvæk er på Peters House. Samtidig har der også været tid til at hygge med børnene der har fri fra skole.

Der blev vasket ansigt

 I starten af december var vi på tur til Kipili med alle fra Peters House. Det var en weekend med en land bustur, en masse hygge, glade børn, meget god mad, et par svømmeture, snobrød om aftenen, og en rigtig god gudstjeneste om søndagen til sidst.

Indkøb til tur med børnene

Ude og bade

Kirke om søndagen

At være i Tanzania i 4 måneder har givet en del indtryk, man har lært at sætte pris på tiden på en anden måde end som man har gjort før. Det at man ikke behøves at stresse igennem hverdagen og man kan tage det hele mere stille og roligt det er en af de ting jeg vil tage med i hverdagen fremadrettet. Høfligheden i Tanzania hvor man hilser på folk selvom man ikke kender dem og altid har tid til at få besøg, det er også en af de vigtige ting som jeg tager med fra mit ophold i Tanzania.

Alt i alt er jeg glad for mit ophold på Peters House og kommer til at savne alle folk fra Tanzania.

At komme hjem til Danmark og høre julens budskab igen i år er rigtig godt. Det er godt at høre om Jesu fødsel og hvor vigtigt det var for os mennesker at han blev født.

Forsat glædelig jul til jer alle. 

Kulturelle forskelle

Her i Tanzania er der mange kulturelle forskelle fra Danmark. To af de ting jeg vil tage fat på i dette blogoplæg er deres imødekommenhed og deres fornemmelse for tid.

Folk fra Tanzania er meget imødekommende og hilser selvom du ikke kender dem. F.eks. når man går en tur ned for at handle i byen, møder man mange fremmede mennesker, men selvom man ikke kender dem, så hilser de på en alligevel. Det giver en følelse af at man er velkommen, selvom man kommer fra et andet land og en anden kultur.

Når man så besøger folk i Tanzania så bliver man budt velkommen mere end som en gang, de kan sige velkommen mange gange i løbet af ens besøg, og når man er gæst fra Danmark så bliver det noget helt specielt. Vi har været hjemme og spise hos en mand fra kirken, hvor vi ikke fik det normale ris og bønner, men hvor der også blev serveret kylling og frugt. Folket her i Tanzania vil os det bedste og vil gerne snakke med os, selvom det er første gang man møder dem.

Man føler sig ikke på noget som helst tidspunkt ikke velkommen, også selvom du kan gå op og besøge nogle i mens de laver mad, så er du stadig velkommen, og de har tid til at snakke med dig og hjælpe dig hvis man har et problem der skal løses.

Her i Tanzania har folk tid til at stoppe op og hjælpe hinanden, snakke med hinanden og bare tage sig tid til hinanden. Så må maden måske lige vente lidt, eller arbejdet først bliver færdigt i morgen.

Men man tager ikke tingene så tungt. Hvis arbejdet ikke bliver færdigt i dag, så når vi det nok i morgen eller i overmorgen.

I Tanzania har man tiden og så kan det godt være at alle ting ikke kommer til den tid man har bestemt, men man når det for det meste alligevel.

I fredags var jeg ude og spille fodbold med snedkerdrengene. Jeg spurgte hvad tid vi skulle af sted, svaret blev kl.14.00, der var så bare det at klokken allerede var 14.00. Så det blev altså ikke 14.00. Så fik jeg at vide at hvis vi bare gik præcist kl.15.00 så var det okay. Vi kom nok først af sted kl.15.15, så det gik ikke helt efter planen. Men det var fedt at spille fodbold med drengene selvom at vi blev forsinket.

Det er dejligt at opleve at man når tingene selvom man ikke behøver at stresse igennem det, og man tager det ikke så tungt, hvis det bliver en halv time forsinket. Det er en af de kulturelle ting som vi i 

Danmark godt kunne lære af Tanzania.

Jeg vil dog samtidig sige at der nogle gange også er tidspunkter hvor Tanzania godt kunne lære noget af vores danske kultur, og det at være til tiden. Det handler specielt i forhold til transporten her i Tanzania, hvis man skal med et fly, er det ikke sikkert det lige flyver til tiden, og her kunne de godt lære noget af Danmark og vores forholdsvisse præcise tid.

Tanzania er altså et land der godt kunne lære noget fra andre lande, men samtidig har Tanzania også mange ting de kan lære os.

Når jeg er praktisk volontør så får man lov til at lære en hel masse. Og der er ingen tvivl om at jeg har lært en masse ting, man bliver kastet ud i udfordringerne og må bare prøve sig så godt man nu kan. Specielt lige nu hvor vi laver et hønsehus, så kravler man bare lidt rundt ovenpå de mursten de selv har lavet, og som man selv har lagt, for at lave et tag. Det er et spændende arbejde, og samtidig meget interessant, man lærer altså meget af at være i et andet land og møde en anden kultur. 

14 dage i Kipili

14 dage i Kipili

De sidste to uger har jeg været i Kipili, hvor jeg har været med til at renovere og male et kontor for et sundhedsprojekt. Det har været to uger hvor temperaturen har ligger på omkring de 30 grader, og dermed meget varmt at arbejde. Jeg har arbejdet sammen med to lokale, hvilket har været meget hyggeligt. Vi har arbejdet fra morgenen af indtil frokost og igen senere på eftermiddagen hvor temperaturen har været lavest.

Men at male i omkring 30 graders varme er meget varmt, det er svært at vende sig til den konstante varme, og ens krop har brug for ekstremt meget vand i løbet af sådan en dag.

Et hus der også skulle males

De enkelte pauser der har været udover vores frokost pause, har været når vi enten skulle drikke vand, eller har manglet malertape. Det at mangle malertape samtidig med at man er i en lille by som Kipili er, medfører et problem. Kipili er en by på 1.500 indbyggere og ikke rigtig så mange steder at handle. Man bliver altså nødt til at køre til nærmeste lidt større by, for at skaffe malertape.

Men at bo i en by som Kipili, minder meget om samfundet i den by som jeg bor tæt ved. Alle kender nærmest alle og det er hyggeligt at være tilbage i noget kendt.

Jeg har også hygget mig meget med de andre volontører som er her i Kipili. Deres arbejdsdag er fyldt med en form for børnehaveklasse om formiddagen og en masse engelsk undervisning om eftermiddagen, samt hygge med børnene i byen, og så gå til kor. Det at gå til kor medfører at man så også ofte synger med i kirken. Denne del har jeg dog ikke taget med i mit program i de 14 dage.

At være i Kipili betyder også at man har adgang til en dejlig strand et stykke væk fra byen. Det er et sted hvor vi har været ude og bade og slappe af, som giver en ny energi.

Solnedgang ved Lodgen

Den største forskel på Kipili og Sumbawanga må være hvor træt man egentlig er i Kipili. Selvom at man sover mere her i Kipili, så er du stadigvæk mere træt. Dette skyldes den konstante varme som udmatter en.

I lørdags kom der om formiddagen tre fiskebåde der var fyldte med fisk. Der var så mange fisk at næsten hele byen kom ned til havnen for at købe fisk. Det var vildt at se så mange fisk og folk samlet på et sted. Det viser også hvor meget de her folk er afhængige af hinanden og at de er afhængige af at fange fisk.

Den sidste weekend jeg var i Kipili, var sammen med alle volontørerne, hvor vi bl.a. var ude på en øde ø for at sove og hygge. Det var en hyggelig tur hvor vi sejlede med nogle lokale frem og tilbage.

Maden vi fik ude på den øde ø

Alt i alt har det været 14 hyggelige dage, men lidt hårdt arbejde. Men samtidig også fedt at prøve at leve i et mindre samfund, hvor alle forholdene er en del mere primitive. Det har været dejligt at prøve at leve på en anderledes måde end som man gør i Danmark. 

Safari og det at være praktisk volontør

Safari og det at være praktisk volontør

I forrige weekend var alle os volontører af sted på safari. Det var en tur der startede fredag morgen, hvor vi tog fra Sumbawanga til Katarvi safaripark. Vi var på safari både fredag aften, og lørdag morgen, hvorefter vi tog til Kipili.

At tage på safari er noget af en oplevelse, at opleve dyrene i deres rette territorium er interessant at opleve.  Vi fik både set elefanter, giraffer, flodheste der ligger i flere lag, krokodiller, bøfler, vortesvin, aber og mange flere. Ikke mindst så fik vi lørdag morgen lov til, at se to hun løver. Det at se en løve er noget af et syn og noget af en oplevelse at få.

Det sted hvor vi spise og overnattede lå tæt på et sted hvor der opholdt mange flodheste. Vi kunne få lov til, at gå næsten helt ned til dem og se dem på nært hold. Der var dog en ulempe ved at have flodhestene så tæt på, og det var at de larmede om natten. Lidt trist, men efter en lang dag på safari var det ikke det store problem med at falde i søvn.

Noget andet man fik lov at se på sådan en safari tur var guds fantastiske natur. Den solnedgang vi så fredag aften og lørdag morgen var ufattelig smuk. Det at se solen og den natur dyrene lever i, viste en del af guds skaberværk. En ufattelig god skaber.

At være praktisk volontør betyder mange forskellige ting i ens hverdag. Som praktisk volontør arbejder jeg meget sammen med pedellen Samuel på Peters House og snedkerdrengene.  

Nogle snedkerdrenge har også hjulpet mig med at lave en rumdeler til volontørhuset, og nogle kasser til børnenes tøj.

I hverdagen er der også mange små problemer som man kan komme til at lave. Den sidste stykke tid har der både været lederens printer, samt gassen de bruger til madlavning, der skulle ses på. Min hverdag er altså aldrig helt bestemt på forhånd, og dagene ligner sjældent hinanden, til tider kan dagene også består af mange timers hårdt arbejde, specielt når der skal høvles træ og meget mere.

De næste to uger skal jeg til Kipili og være sammen med volontørerne i Kipili, og lave noget praktisk arbejde der. Det består bl.a. af at renovere kontor, og male nogle huse. Det bliver spændende at prøve en hverdag i Kipili og prøve nogle nye projekter.

Alt i alt har jeg det rigtig godt.

Oplægget er skrevet d. 12 oktober, men pga. dårligt net først lagt op d.24 oktober.

Kipili og hverdagen på Peters House

Kipili og hverdagen på Peters House

Den sidste stykke tid har bestået af en tur til Kipili, for at besøge de andre volontører, samt en masse dage på Peters House.

Turen til Kipili var en forlænget weekend, hvor vores sammenhold som volontører blev styrket. Vi hyggede meget i weekenden, hvor vi bl.a. var på Lodgen og slappe af og fejre Matildes fødselsdag. Det var en dejlig afslappende dag, hvor vi også nød at være i kirke i Kipili, trods varmen.

Dagene på Peters House er også begyndt at skride fremad, og dagene ligner aldrig hinanden. Der kommer altid noget uventet i løbet af dagen, som man ikke havde tænkt på. Det gør dagene spændende og udfordrende. Her bliver sammenholdet blandt volontørerne også sat på prøve, da vi hurtigt skal kunne hjælpe hinanden med at finde en løsning.

Madlavningen på Peters House er gået fra at blive lavet på kul, til at blive lavet på gas. Når tingene bliver lavet om, så kommer der også problemer. Det blev volontørerne der skulle lave ris på Peters House da det nu var på gas og ikke kul mere. Anden gang vi lavede risene, blev de også noget bedre end første gang, og det viser jo bare, at øvelse gør mester.

En af de sjove men samtidig udfordrende ting på Peters House, er at Peters House har en ko. Det er en ko, der har problemer med at blive i dens indhegning. Det resultere i at koen en gang i mellem vælger at løbe væk, og som praktisk volontør er det så også en opgave man kan blive udsat for at bringe koen tilbage igen. Det lykkedes dog også hver gang, men det er ikke den mest samarbejdsvillige ko, som Peters House har.

Af praktiske projekter på Peters House, har vi fået lavet et hegn til volontørhuset, og vi er bl.a. i gang med at lave et hønsehus, hvor Peters House håber på at kunne sælge æg fra hønsene en gang i fremtiden.

Fra mandag til torsdag er der hver aften en andagt, som børnene på Peters House skifter til at holde. Det er en samling hvor der både er sang, andagt og bøn. Det er hyggeligt at slutte dagen af med det.

Alt i alt har jeg det rigtig godt, og nyder mit ophold i Tanzania.

Kirke og glade børn

Kirke og glade børn

D.20 august var første gang hvor vi tog i kirke. Det er en kirke der er ved Peters House. I forhold til den danske kirke, hvor gudstjenesten starter præcist kl.10.30 og så varer 1 time og 15 min hver gang. Så var det nu en gudstjeneste der startede 10 min over tid, hvor kun halvdelen var mødt op. De næste 20 min kom der så flere og flere til, og kirken blev helt fuld til sidst. Efter cirka 2 timer og 30 min var gudstjenesten så færdig, hvor der både var en masse sange fra de forskellige kor der er, samt en prædiken. En gudstjeneste i Sumbawanga er altså noget anderledes end som hvad jeg er van til hjemmefra.

De efterfølgende dage stod på endnu mere Swahili undervisning, og må sige at det går fremad, men der er stadigvæk et stykke vej endnu før sproget er helt på plads.

Samtidig med at dagene går stille og roligt fremad, så bliver sammenholdet blandt volontørerne også bedre. Det styrker også det arbejde som vi skal lave, hvor vi kan hjælpe hinanden med de forskellige opgaver.

Der kommer stadigvæk mange nye indtryk, men sådan er det jo når man kommer til en helt ny kultur.

Sport er en del af børnenes hverdag på Peters House, og vi har både spillet fodbold og volley.

Både børn og medarbejderne på Peters House er meget imødekommende, og vil os gerne, selvom at de ikke kender os så godt endnu.

Den kommende tid vil for mit vedkommende bestå, af at bygge og reparere lidt af hvert, samt undervise nogle snedkerdrenge i engelsk og matematik.

Håber i fortsat vil bede for vores arbejde hernede.

Et par billeder fra børnehjemmet.

Første oplæg

Kort intro om mig:

Jeg hedder Joachim Munch og kommer fra Bornholm, er 20 år gammel og har afsluttet HHX denne sommer. Jeg skal i første omgang være i Sumbawanga i Tanzania indtil midt december som volontør.

Flyveturen og starten i Sumbawanga:

D.15 august var dagen hvor jeg sammen med 8 andre tog ud som volontør for organisationen Brødremenighedens danske mission. Det var en tur fra København til Dar Es Salaam via Amsterdam. Vi ankom til Dar es salaam d. 15 om aftenen, og skulle så videre til Sumbawanga dagen efter.

D.16 august fløj vi fra Dar Es Salaam til Mbeya og så videre med en jeep til Sumbawanga. Efter 6 ½ times kørsel i en for lille jeep i forhold til bagage mængden ankom vi til Sumbawanga hvor vi blev taget godt imod.

D.17 august kom dagen hvor vi mødte de meget i mødekommende børn, og de meget venlige ansatte på Peters House, en rigtig dejlig oplevelse, og fedt at møde nye mennesker. Det var også den dag hvor alle de nye indtryk for alvor kom, og specielt marked hvor vi handlede ind mindede langt fra det danske.

D. 18 august begyndte vi så på sprogundervisning. Det er ikke så nemt at lære swahili men det kommer forhåbentlig. Vi har allerede lært at hilse på folk og fortælle vores navn.

Alt i alt er det et godt indtryk jeg har fået mig her i starten af at være udsendt af BDM og der er styr på tingene og jeg regner med at få et godt ophold.

Jeg håber i vil bede for mit og de andre volontøres ophold, samt børnene og de ansatte på Peters House.